Beskrivelse
Mellem Agia Marinaog Plataniasligger det familievenlige Apartments Oscar Suites & Village. Mange gæster vender tilbage år efter år, og det skyldes sandsynligvis den personlige service og de hyggelige omgivelser. Beliggenheden gør naturligvis også en forskel. Her bor du centralt med kort afstand til stranden og tæt på de mange restauranter i Platanias.Hotellet har to separate poolområder, begge med børnepool, samt en legeplads til de yngste familiemedlemmer. Mellem badeture og leg kan du finde skygge, køle af og nyde en let frokost eller en forfriskning i poolbaren. På blot et minut kan du gå til stranden, som består af både sand og småsten. Når du har slappet af på en solseng under parasollen, kan du prøve en græsk salat på en af de mange restauranter langs den lange strand. Bemærk, at du skal krydse hovedvejen for at komme til stranden.I forbindelse med hotellet ligger restauranten Valentino, hvor menuen er inspireret af det italienske køkken med grillretter og pastaspecialiteter.




